Spring til indholdet

InfluencerRapport2026Nørgård Mikkelsen

Udviklet i samarbejde med Norstat

Et opgør med fordommene om influencer marketingNørgård Mikkelsen

Først et gæt

Hvor mange danskere har generelt tillid til influencere?

30%
0%50%100%

Hvad skaber tillid til influencere?

Betydningen af relationen og indholdets karakter

Afsnittet samler spørgsmålene om tillid og troværdighed. Det undersøger både, hvem vi stoler på, og om tilliden ændrer sig, når vi selv har valgt at følge personen.

1. Hvad skaber tillid til influencere?

Lav generel tillid står i skarp kontrast til høj tillid til den selvnævnte influencer. Kun 12% har generelt tillid til influencere, mens 70% har tillid til den influencer, de selv nævner – en forskel på 58 procentpoint.

Forskellen er endnu større for troværdighed. 13% oplever influencere som generelt troværdige, mens 82% finder den selvnævnte influencer troværdig. Det peger på, at skepsis over for influencere som gruppe godt kan eksistere sammen med positive vurderinger af dem, man selv følger.

(Meget enig/enig)

Basen er 1.012 for udsagnet om generel tillid til influencere, 327 for udsagnet om tillid til den konkrete influencer

1. Hvad skaber tillid til influencere?

Influencere/content creators har en udfordring med at blive opfattet som troværdige. 24% oplever influencere/content creators som transparente om reklamer, 17% som kompetente og 15% som kilder til brugbar viden. Kun 9% stoler på de produkter eller brands, de anbefaler. 13% oplever anbefalingerne som ærlige.

13%

Ærlige i anbefalinger

24%

Transparente om reklamer

17%

Kompetente inden for område

15%

Giver brugbar viden

9%

Stoler på produkter/brands der bliver anbefalet

Basen er 1.012 for alle fem udsagn om ærlighed, reklametransparens, kompetence, brugbar viden og rådgivning samt tillid til anbefalede produkter og brands.

Generel mod konkret

Forbrugerne har i langt højere grad tillid til de influencere/content creators de selv følger.

Basen er 1.012 for de fem generelle udsagn om influencere og 327 for de fem tilsvarende udsagn om den konkrete influencer.

1. Hvad skaber tillid til influencere?

Ærlighed om reklamer er den mest fremhævede kilde til tillid (38%). Herefter følger ekspertviden (33%), personlige erfaringer og autenticitet (begge 32%). Kun 4% fremhæver mange følgere.

Godt hver femte har svært ved at udpege, hvad der skaber tillid til influencere. 22% svarer ”ved ikke”. Det kan afspejle begrænset kendskab til influencerindhold eller, at tillid afhænger af den konkrete person og situation.

Basen er 1.010 for spørgsmålet om tillidsskabende faktorer.

1. Hvad skaber tillid til influencere?

Ekspertindhold og faglige forklaringer vælges oftest som troværdige (34%), efterfulgt af personlige erfaringer (28%) og test og sammenligninger (26%). Kun 4% fremhæver korte videoer.

Næsten hver tredje har svært ved at udpege troværdige indholdstyper. 30% svarer ”ved ikke”. Det kan skyldes begrænset kendskab til indholdstyperne eller, at troværdighed vurderes ud fra personen og budskabet frem for formatet. Svaret kan også rumme generel skepsis, hvis ingen af indholdstyperne opleves som troværdige.

Basen er 1.007 for spørgsmålet om troværdige indholdstyper.

1. Hvad skaber tillid til influencere?

Overdreven salgsadfærd (48%) og en urealistisk fremstilling af virkeligheden (47%) skaber mest mistillid til influencere/content creators, efterfulgt af manglende ekspertise (41%).

Færre er i tvivl om, hvad der skaber mistillid, end hvad der skaber tillid. 13% svarer ”ved ikke” mod 22% i spørgsmålet om tillid. Det kan tyde på, at konkrete problemer som overdreven salgsadfærd og urealistiske fremstillinger er lettere at identificere end positive tillidsfaktorer.

Basen er 1.004 for spørgsmålet om mistillidsskabende faktorer.

Mistillid mod tillid

  • Kvinde
  • Mand

Ærlighed om reklamer skaber tillid hos begge køn, mens overdreven salgsadfærd skaber mistillid (49% af kvinderne og 48% af mændene). Kvinder fremhæver oftere personlige erfaringer som tillidsskabende (38% mod 26%) og en urealistisk virkelighed som kilde til mistillid (50% mod 44%). Mænd lægger oftere vægt på ekspertviden (38% mod 28%) og reagerer tilsvarende oftere på manglende ekspertise (45% mod 37%).

Basen er 497 mænd og 507 kvinder for spørgsmålet om mistillidsskabende faktorer og 498 mænd og 512 kvinder for spørgsmålet om tillidsskabende faktorer.

Hvem møder influencerne?

Influencerindholdets rækkevidde og publikum

Afsnittet kortlægger, hvem der ser influencerindhold og skelner mellem at møde indhold og aktivt at følge en influencer.

2. Hvem møder influencerne?

Godt halvdelen følger profiler, de ikke kender personligt. 52% følger influencere, kendte personer eller andre profiler på sociale medier.

Kvinder følger oftere profiler, de ikke kender personligt. Det gælder 59% af kvinderne mod 44% af mændene – en forskel på 15 procentpoint.

De regionale forskelle er mindre. Andelen ligger mellem 46% i Syddanmark og 55% i Sjælland.

Basen er 1.012 i alt, fordelt på køn (500 mænd, 512 kvinder), region (Hovedstaden 326, Sjælland 145, Syddanmark 209, Midtjylland 231, Nordjylland 100) og alder (under 35 år 300, 35–65 år 469, over 65 år 244).

2. Hvem møder influencerne?

Facebook og Instagram er de største platforme til at møde indhold fra influencere, content creators og offentlige personer. Henholdsvis 56% og 53% møder indhold her, efterfulgt af YouTube med 32%.

Basen er 1.012 for spørgsmålet om platforme, hvor man møder influencerindhold.

2. Hvem møder influencerne?

Sociale medier er en fast del af hverdagen for de fleste, og især kvinder bruger dem flere gange i løbet af dagen. 79% bruger sociale medier mindst dagligt, mens 51% af kvinderne er på flere gange om dagen mod 35% af mændene.

Basen er 1.012 i alt, 500 mænd og 512 kvinder for spørgsmålet om brugshyppighed på sociale medier.

2. Hvem møder influencerne?

Hverdagsinspiration og underholdning fylder mest blandt de influencere, der følges. Mad og drikke topper med 49%, efterfulgt af underholdning (42%) og familie og livsstil (41%).

Basen er 526 for spørgsmålet om de typer influencere, man følger.

2. Hvem møder influencerne?

Instagram er det klare samlingspunkt. 72% følger influencere her – over dobbelt så mange som på Facebook (35%) og YouTube (33%).

Basen er 526 i alt, 222 mænd og 304 kvinder for spørgsmålet om platforme til at følge influencere.

2. Hvem møder influencerne?

På tværs af køn fylder Facebook mere som sted at møde influencerindhold, mens Instagram fylder mere som platform til aktivt at følge.

Kvinder: Forskellen er tydeligst på Instagram: 64% møder indhold her, mens 83% følger influencere.

Mænd: Både Instagram og YouTube fylder mere som følgeplatforme (56% og 54%) end som steder at møde indhold (41% og 43%).

På hvilke platforme møder forbrugerne indhold fra influencere/content creators og andre offentlige personer, de ikke kender personligt?

  • Mand
  • Kvinde
54%
59%

Facebook

41%
64%

Instagram

43%
22%

YouTube

15%
19%

TikTok

11%
16%

Snapchat

15%
7%

LinkedIn

7%
1%

X/Twitter

6%
1%

Twitch

4%
3%

Andre

På hvilke platforme følger forbrugerne aktivt influencere/content creators?

  • Mand
  • Kvinde
32%
38%

Facebook

56%
83%

Instagram

54%
17%

YouTube

19%
23%

TikTok

8%
7%

Snapchat

7%
3%

LinkedIn

8%
0%

X/Twitter

9%
1%

Twitch

2%
2%

Andre

Basen er 500 mænd og 512 kvinder for platforme, hvor man møder influencerindhold, og 222 mænd og 304 kvinder for platforme til at følge influencere.

Hvilken rolle spiller platformen?

Platformenes funktion, indhold og troværdighed

Afsnittet undersøger, hvad forskellige sociale medier bruges til, og hvordan platformens omdømme hænger sammen med opfattelsen af influencerindhold.

3. Hvilken rolle spiller platformen?

Instagram og Facebook forbindes oftest med troværdigt indhold. Henholdsvis 35% og 33% peger på platformene, efterfulgt af YouTube med 24%.

Basen er 881 i alt, 421 mænd og 460 kvinder for delspørgsmålet om troværdigt indhold.

3. Hvilken rolle spiller platformen?

LinkedIn skiller sig ud med den højeste oplevede troværdighed. 57% vurderer indholdet som troværdigt eller meget troværdigt, efterfulgt af Twitch (35%) og YouTube (33%). Facebook ligger lavest med 15%.

Basen er angivet som i alt/mænd/kvinder: Instagram 534/206/327, TikTok 171/74/96, YouTube 327/214/114, Facebook 570/269/302, Snapchat 135/54/81, LinkedIn 109/74/34, Twitch 34/30/4 og X/Twitter 40/35/5.

3. Hvilken rolle spiller platformen?

Instagram og Facebook dominerer associationerne til indhold, men har forskellige profiler. Instagram forbindes især med produktanbefalinger og inspiration, mens Facebook tydeligt forbindes med reklamer og sponsoreret indhold.

Instagram står stærkest på syv af de otte indholdstyper. Platformen forbindes især med produktanbefalinger (43%) og inspirerende indhold (42%). Det peger på en stærk position for influencersamarbejder, der skal inspirere og præsentere produkter.

Facebook har den tydeligste reklameassociation. 45% forbinder platformen med reklamer og sponsoreret indhold mod 39% for Instagram. Facebook står samtidig stærkt på produktanbefalinger (38%).

YouTube-indhold forbindes primært med underholdning og faglig viden og ekspertise (27%)

TikToks tydeligste kendetegn er underholdning (15%), mens færre forbinder den med faglig viden og ekspertise (6%) og troværdigt indhold (7%).

LinkedIn forbindes primært med faglig viden og ekspertise, samt troværdighed (10%), mens kun 2% forbinder det med underholdning.

Mørkere felt = højere andel

Basen er 881 for alle otte delspørgsmål om influencerindhold.

3. Hvilken rolle spiller platformen?

Viden, inspiration og egne interesser gør især indhold meningsfuldt. Henholdsvis 36%, 33% og 31% fremhæver disse, mens kun 7% peger på hjælp til købsbeslutninger.

28% vælger ”ingen af ovenstående”. Det kan afspejle, at indholdet har begrænset relevans for dem, eller at svarmulighederne ikke rammer deres behov.

Basen er 1.012 for spørgsmålet om meningsfuldt influencerindhold.

Hvornår skaber influencerindhold værdi for modtageren?

Fra underholdning og viden til inspiration og anbefalinger

Afsnittet undersøger, hvad modtagerne får ud af influencerindhold, og i hvilke situationer det er mest relevant.

4. Hvornår skaber influencerindhold værdi for modtageren?

Den konkrete influencer/content creator har især bidraget med underholdning, inspiration og viden. 61% er blevet underholdt, 43% inspireret og 38% har fået ny viden. Færre oplever, at personen har påvirket deres køb (13%).

Basen er 327 for spørgsmålet om den konkrete influencers betydning.

4. Hvornår skaber influencerindhold værdi for modtageren?

Indholdet bidrager oftere med viden og produktopdagelse end med køb. 33% angiver, at det har givet dem ny viden, 25% er blevet introduceret til et nyt produkt, og 23% har undersøgt et produkt nærmere. 12% angiver, at indholdet har påvirket deres køb, holdning eller adfærd.

Basen er 526 for alle otte delspørgsmål om influenceres påvirkning.

Fra indhold til handling

Indflydelse på adfærd og købsbeslutninger

Afsnittet samler rapportens spørgsmål om effekt og skelner mellem forskellige handlinger og egentlige køb.

5. Fra indhold til handling

12% angiver, at influencere påvirker deres valg, holdninger eller adfærd. Den oplevede påvirkning er dermed begrænset til en mindre del af respondenterne. Mænd angiver lidt oftere, at de bliver påvirket. Andelen er 14% blandt mænd mod 10% blandt kvinder.

De yngste oplever oftere, at influencere påvirker deres valg, holdninger eller adfærd. Det angiver 16% af de under 35-årige mod 8% blandt de 35–65-årige og 7% blandt personer over 65 år, omtrent dobbelt så mange.

Den oplevede påvirkning er størst blandt de laveste indkomster. 15% i gruppen til og med 400.000 kr. angiver påvirkning mod 11% i begge øvrige indkomstgrupper.

Pensionister og efterlønnere angiver sjældnest påvirkning. Andelen er 7% mod 11% blandt ansatte og selvstændige, 14% blandt studerende og 17% blandt orlov/uden beskæftigelse.

Basen er 526 i alt, fordelt på køn (222 mænd, 304 kvinder), alder (252 under 35 år, 242 på 35–65 år, 31 over 65 år), husstandsindkomst (149 med højst 400.000 kr., 143 med 400.001–800.000 kr., 131 med over 800.000 kr., 103 uoplyst) og beskæftigelse (319 ansatte og selvstændige, 94 studerende, 55 pensionister og efterlønnere, 49 øvrige oplyste, 8 uoplyst).

5. Fra indhold til handling

11% angiver, at influencere påvirker deres købsbeslutninger. Den oplevede købspåvirkning ligger dermed på omtrent samme niveau som påvirkningen af valg, holdninger og adfærd generelt (12%). Kønsforskellen er lille. 12% af kvinderne angiver, at influencere påvirker deres købsbeslutninger, mod 10% af mændene.

De yngste oplever langt oftere, at influencere påvirker deres købsbeslutninger. Det angiver 19% af de under 35-årige mod 4% i begge aldersgrupper over 35 år – næsten fem gange så mange.

Den oplevede købspåvirkning falder med stigende indkomst. Andelen er 12% blandt de laveste indkomster, 11% i mellemindkomstgruppen og 8% blandt de højeste indkomster.

Studerende oplever oftest, at influencere påvirker deres købsbeslutninger. Det angiver 19% mod 15% blandt personer på orlov eller uden beskæftigelse og 10% blandt ansatte og selvstændige. Pensionister og efterlønnere ligger lavest med 2%.

Basen er 526 i alt, fordelt på køn (222 mænd, 304 kvinder), alder (252 under 35 år, 242 på 35–65 år, 31 over 65 år), husstandsindkomst (149 med højst 400.000 kr., 143 med 400.001–800.000 kr., 131 med over 800.000 kr., 103 uoplyst) og beskæftigelse (319 ansatte og selvstændige, 94 studerende, 55 pensionister og efterlønnere, 49 med øvrig oplyst beskæftigelse, 8 uoplyst).

5. Fra indhold til handling

12% angiver, at influencerindhold har påvirket deres køb inden for de seneste 12 måneder. Mænd angiver lidt oftere købspåvirkning end kvinder. Andelen er 14% blandt mænd mod 11% blandt kvinder.

De yngste angiver oftere, at influencerindhold har påvirket deres køb det seneste år. Det gælder 19% af de under 35-årige mod 7% blandt de 35–65-årige og 0% blandt personer over 65 år.

Købspåvirkningen varierer kun lidt med indkomst. Mellemindkomstgruppen ligger højest med 14%, efterfulgt af de højeste indkomster med 12% og de laveste med 11%.

Studerende angiver langt oftere købspåvirkning end pensionister og efterlønnere. 19% af de studerende oplever, at indholdet har påvirket deres køb, mod 12% blandt ansatte og selvstændige og 2% blandt pensionister og efterlønnere.

Basen er 526 i alt, fordelt på køn (222 mænd, 304 kvinder), alder (252 under 35 år, 242 på 35–65 år, 31 over 65 år), husstandsindkomst (149 med højst 400.000 kr., 143 med 400.001–800.000 kr., 131 med over 800.000 kr., 103 uoplyst) og beskæftigelse (319 ansatte og selvstændige, 94 studerende, 55 pensionister og efterlønnere, 49 med øvrig oplyst beskæftigelse, 8 uoplyst).

5. Fra indhold til handling

Indholdet fører især til engagement og informationssøgning. 50% har liket et opslag, 46% har søgt mere information, og 40% har besøgt en virksomheds hjemmeside. 23% har købt et produkt.

Basen er 526 for spørgsmålet om handlinger som følge af influencerindhold.

Gør det noget, det virker?

nørgård mikkelsen
Hent hele rapporten (PDF, 109 sider)